Aktivitet trods Drøjhed

Ih - kender i det? Når man bare ikke kan hænge sammen og det føles som om man går i konstant tåge? Eller som om der er modstand på alle tiltag, så lige meget hvor meget du prøver at blive i godt humør eller se lyst på tingene, så lykkes det ikke helt?

Sådan har jeg det i disse dage. Jeg kan ikke rigtigt komme igennem med mig selv eller nogen verdens ting. Mit humør er (når det går højt) på et nulpunkt...

Dog besluttede jeg mig for, da den kedelige energi begyndte for et par dage siden, at dynen ikke skulle få overtaget. Mest af alt har jeg nemlig lyst til at gemme mig for verden, når jeg føler mig mørk og drøj. Lidt ligesom at have tømmermænd... Men jeg gider simpelthen ikke se mig selv som et hjælpeløst offer. Derfor besluttede jeg mig for at lave små praktiske ting: Vasketøj, rengøring, lidt spirituel læsning, en meditation, skrive en ansøgning selvom inspirationen manglede, tænke nogle tanker om fremtiden... den slags. Og nu kan jeg kigge tilbage på de sidste par dage og se, at jeg faktisk har fået lavet helt vildt meget. 

Det er ligegodt mærkeligt at opleve at dagen er som en tåge - og alligevel har jeg lavet så meget godt. Faktisk en del kontaktskabende arbejde - selvom jeg føler mig lidt hengemt.

Jeg indrømmer at det er et svagt punkt jeg har, at give op, når jeg føler mig "grim". Men halleluja, jeg kan godt være aktiv alligevel. Jeg behøver ikke at bukke under for følelserne, der prøver at spænde ben. Jeg har efterhånden lært at kigge på dem og sige: "Nå, er du der igen lille ven?! Dig der er doven og gerne vil give op, og som helst ikke vil forandre noget som helst - jeg kan godt se dig, og du får lige min opmærksomhed et par øjeblikke... så kan du jo lige fortælle mig, hvad du vil (f.eks. at du er bange for ikke at slå til) - og så kan jeg komme videre med mine rigtige gøremål, mens jeg passer lidt på dig."

Dagen er stadig fyldt med tåge, men mit hjerte kan godt synge alligevel.