Feminin styrke og sensitivitet

Det siges at kræve stor styrke at bære sin sensitivitet. Det forstår jeg på et dybere og dybere niveau. 

Tag nu f.eks. hvordan man kan blive påvirket af musik...

I mange år har jeg ikke haft lyst til at høre klassisk musik. Og jeg er endda uddannet cand. mag. i musikterapi! Men det der skete når jeg lyttede var, at jeg blev overvældet. Det føltes som om min krop blev invaderet af vibrationerne, og mine dybeste og mest sårbare følelser blev tvunget frem. Selvom det kan være en vej til en bearbejdning af psykiske skjold, så var det i en meget lang periode alt for smertefuldt for mig. Jeg kunne ikke bære al den sorg og smerte, kærlighed, håb og længsel. I stedet for at føle mig forløst, følte jeg mig fortabt. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle hænge sammen igen bagefter, for det føltes som om jeg blev revet op - på et meget dybt niveau. 

Det er forandret nu. 

Det er højst sandsynligt det lange år med kontinuerlig terapi og healing, der har hjulpet mig. Som jeg før har skrevet, så har jeg været gået i stykker - psykisk set. Og det allerbedste der kom ud af det er, at jeg ikke behøvede at blive ved med at holde sammen på mig selv. For jeg var officielt syg. I krise, stresset, deprimeret what  ever! Pointen er: Jeg fik et helle, hvor jeg kunne slippe kontrollen over mine legemer (krop, psyke, det mentale, min åndelige kontakt) - så det hele kunne falde fra hinanden. 

Over tid blev det hele undersøgt og vendt, drejet, ødelagt endnu mere, sat sammen igen, finpudset, set og elsket.

Og stille og roligt fandt mine legemer formen igen. En form der føles som om jeg består af magneter, som endelig vender rigtigt og passer sammen. Nu er der ikke meget der støder fra hinanden i mig. For jeg har fundet ud af at mit liv bliver lettere, når jeg er oprigtig - så vil magneterne gerne finde hinanden.

Det betyder også at jeg kan lade mig berøre igen. Jeg kan give slip på min kontrol, leve mig ind i musikken, filmen, følelserne, livet der folder sig ud. For jeg skal ikke holde sammen på mere. Nu holder magneterne sammen på sig selv. Tænk hvor meget energi der bliver frigjort til andre og meget mere spændende ting!

Det føles helt konkret som om mit indre mentale og psykiske skelet har været brækket og lagt i gips - og nu efter at være helet og genoptrænet, kan jeg motionere igen. På de indre planer. 

Så jeg forstår det så meget bedre nu: Det kræver stor styrke at bære sin sensitivitet.

Og husk - det kræver både maskulin og feminin styrke. Det kræver både vand og ild. Mod, tålmodighed, fleksibilitet, hvile og vedholdenhed. Så kan sensitiviteten blive smuk, indholdsrig og udtryksfuld. Og så kan musikken bruges som middel til forandring - uden at smerten overvælder. 

Og skulle smerten alligevel overvælde, så overvej om det er rette tid og sted. Hvis du gerne vil overgive dig til smerten, så gør det. På den måde forløses den jo lidt efter lidt. Og hav tillid til at alt er godt. Du er god. Du er præcist som du skal være lige nu!  
Og musikken formidler alligevel kun livet - som det nu engang kan være...