mandag den 11. juli 2011

Nyt om Freja

Så har jeg nyt om månepræstinden Freja. Ny inspiration indhentet fra en skønlitterær roman: Freja af Johanne Hildebrandt. Jeg vil klart anbefale den som god sommerlæsning. Der er krig og lidenskab, overjordiske kræfter og magtmisbrug, urkraft og visdom. Bogen er baseret på både mytologien og arkæologiske fund. 
...sikke da en lidenskabelig fortælling jeg er blevet ført igennem. Og det er endda en trilogi, så jeg har mere godt i vente! 

Og for søren da en brat udviklingskurve Freja oplever! Historien er dramatisk og jeg vil ikke fortælle så meget, for de der gerne vil nyde bogen selv. En pointe vil jeg dog afsløre: I slutningen af første bog løsriver Freja sig fra slægtens forpligtelser og sine egne forestillinger om hvad hun skulle med sit liv, og begiver sig på egen hånd ud for at bygge noget nyt. Uden vejledning af noget menneske - kun af Gudinden. Et lille indblik fra slutningen af bogen: 

- Hvorfor vil du gøre det? spurgte Njorunn
- Jeg vil bygge noget nyt i Gudindens navn, svarede Freja.
- Og hvad skal det være?
Freja trak på skuldrene.
- Hun vil vejlede mig. Det bliver et liv i frihed. Ingen skal foræres bort som gidsler til fremmede folk. Ingen skal dømmes for at ville følge sin egen vej. Det er det eneste jeg ved.

Kan i genkende det? Jeg kan. Det spirer rundt omkring. Jeg ved ikke selv hvor jeg ender, men når jeg lytter dybt i mig selv og i verden omkring mig, ved jeg skridt for skridt hvilken vej jeg skal gå.
Jeg glæder mig til at opleve, hvordan Frejas historie folder sig ud. Det er ikke et kedeligt liv, og der er helt sikkert energi at hente til os, der vil selv! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar