Lille note om Motivation

Nogle mennesker motiveres ved at få at vide af andre, hvad de skal. Giv mig en opgave, og jeg løser den, tak. Trygt og godt, så her præsterer jeg max.
Andre motiveres af følelsen af frihed. Giv mig fred, plads og tid, så skaber jeg bedst. Og presser du mig, går jeg i står. For ud af intet opstår alt.
En kombination af de to kan også være god: En løst defineret opgave og frihed til selv at vælge løsningsmodel.


Hvilken en er du til?

Hvor jeg vil hen? Hmn... tænker i øjeblikket lidt over, hvordan det nu lige er med motivation. Hvad skal der til, for at man virkelig har lyst til at løse en opgave? Eller hvordan kommer man derhen, hvor man virkelig har lyst til at deltage, så det bliver en fryd at tage imod alt hvad livet nu byder på? "Come what may!"
Det er selvfølgelig store forhåbninger, når man taler om at det skal være "en fryd" at deltage i livet...
Men sådan kan det jo være!
Hvor er jeg heldig, at jeg (stort set) har fået det sådan! 
Og hvor har jeg dog arbejdet hårdt og længe med mig selv for at det skulle blive sådan... For sådan har det skam ikke altid været. Så utroligt befriende at vide, at vil man virkelig knokle seriøst med sig selv over en årrække, så har man mulighed for at lave mirakler. Man kan virkeligt blive en bedre udgave af sig selv. Det kan man altså.
Og tag nu bare imod den hjælp der skal til på vejen - du gør jo alligevel det hårde arbejde selv. Ingen kan tage sejren fra dig, når du selv har fortjent den!

Hvilken tro jeg har? Jeg tror på forandring.

Løs pen

Der er sket så meget de sidste par måneder og jeg har haft begrænset fokus på at skrive og male. Men jeg savner det og vil gerne have luft igennem systemet igen. Så jeg lader "hende der ved" skrive for en stund (metode til at komme i kontakt med det højere selv) .
Jeg skriver til mig. Og måske ligger der også budskaber til dig?
...

Jeg er "hende der ved". Jeg skriver til dig, Pernille. For du er mig, og jeg er dig. Du ved det ikke altid. Men du er blevet klogere her på det sidste. Du forstår mere og mere at jeg er en del af dig. Jeg flagrer omkring dig hvor end du er. Og jeg flagrer i dig. Det er dit job at skabe strukturen omkring dig selv og dit liv. Og imens fylder jeg dig med liv og fylde. For det er min natur: Liv og fylde. Kærlighed. Lige meget hvordan verden end møder dig - eller hvordan du møder dig selv (... du har været en hård dommer over dig selv, Pernille), så vil jeg dele med dig liv og fylde og kærlighed. Jeg kan ikke andet. Stram buen du skytte og skyd pilen afsted. Pilen ER Liv Fylde Kærlighed. Det er din force, søde ven. Det er det du kan. Og med din mentale skærebrænder, skal der nok komme noget godt ud af det. For du kan brænde dig vej ind i mørke hjørner af verden. Der er noget ved dit væsen, som kan favne både hårdt og blødt. Og der er mennesker, der har brug for hårdt stadigvæk. Der er ikke ren kærlighed overalt. Eller - det er der - men ikke alle ved det endnu. Hvil du bare hvor du er og lad det lys stråle fra dig, som du nu kan. Du kan ikke andet. Og der er masser af mennesker, som kan alt muligt andet. Så forbliv i din egen ro. Det er der du skal være - det er der, du har det godt. Og ja liv, fylde og kærlighed er blot et delaspekt af verden - og det er den del du skal leve. Mange skal leve samme vibration som du og jeg, kære Pernille. Ingen er alene - sjæle i hobetal skaber den fælles virkelighed vi lever i hver dag. Og ja - alting forandres altid. Det vigtigste du skal er at være dig selv. For du kan ikke andet. Og det er det der er så smukt: At være fanget i friheden til at være sig selv. Enhver må leve op til sig selv. Og kun sig selv. Og vid, du er blot en del af det hele.
Skønhed og viden, hjertets smerte blødgør sindet. Lov mig aldrig mere end du kan holde. Så holder jeg det med dig. Gå vejen. Alene og sammen. Gå. Afsted med dig. At folde sig ud er som det skal være - det er rart. Befriende. Modigt og inspirerende. Skaber energi og synergi.
Og ja - du kan sagtens være tung og træt og lykkelig let. Dybden kræver sin kraft. Og når du lever i kraften, så får du fjerlette vinger, der kan bære dig ud over dig selv. Tung som et blylod - let som en fjer. De to ting fungerer side om side. Bliver nødt til at være sådan, fordi du går på jord. Kærligheden i og omkring dig fæstnes ned i jorden. Sådan lever du den fulde udgave af dig selv.
Pyt med hvad du laver af "småting" på jorden. Dit ego må gerne elske sig selv og må gerne leve op til sine egne grænser for lykke - men sjælens kærlighed er højere. Sikke en befrielse, at du er kommet dertil, hvor du mærker - for alvor mærker - at livet er mere end personlighedens tilfredsstillelse. Livet er så stort. Kig op, kig ud, kig ned, kig ind. Der er fylde overalt. Og du er en del af det hele. Gå som du er. Midt i det hele holder du dit lys. Din sjæl taler til dig - gennem dig. Og nu kan du høre.
Du er fylde, liv, kærlighed.

Du er et lille univers?

Hvad nu hvis du var et lille univers i dig selv. Hvis du var din helt egen skaber og dermed din helt egen Gud. Det ville betyde, at du havde magten og kraften til at handle ud fra det højeste perspektiv du kender til. Og at det netop var DIG, der skulle handle. Mon du var perfekt fra starten som det lille univers? Næppe. Mon ikke der skulle rettes lidt til hist og her. Og mon ikke det var helt i orden, at der skulle læres lidt undervejs. Jeg mener - et helt univers er alligevel en del at håndtere...

Tænk hvis du var et univers, som du helt selv måtte forvalte. Hvordan ville du så kigge på det univers? Med kærlige øjne? Med dømmende øjne? Med tilgivende og overbærende øjne? Med visdom eller foragt?

Som jeg lige har læst i en bog af Asger Lorentsen: Fordømmer man en rødbede for ikke at være en gulerod? Eller bliver man vred over at rødbeden ikke er fuldmoden, når den kun er en måned gammel?

Nej - vel!?

Med de briller er det måske lidt lettere at se på sit eget univers og dens ufuldkommenhed med lidt mildere øjne. For tænk hvor meget der egentlig skal foldes ud og afprøves, inden man kan lære af det. 

Et univers har jo mange lag. Og de mange lag skal gerne spille fint sammen. 

Et univers er heller ikke færdigudviklet bare fordi en enkelt del er fin. Der skal gerne være sammenhæng i hver del - og i samspillet mellem delene. 

Sikke en opgave...

Held og lykke med dit eget lille univers. Sikke en skaber-leg!

Valg-terapi

Allerførst: Jeg glæder mig til at se Danmark styret af både kvinder og mænd. Jeg mener: Tre kvinder på rød fløj, som skal vise verden, hvordan man kan samarbejde over midten. Jeg sender al min kærlige opmærksomhed den vej. Håber de kommer godt i gang med opgaven.

Mon der egentlig skal meget selverkendelse til hvis man skal kunne samarbejde mens man styrer sit temperament og sine følelser som politiker? Eller skal der meget LIDT selverkendelse til?
Jeg tror der findes begge modeller...

Tænk at skulle bevare sin egen balance og fokus på opgaven, mens andre forsøger at trække gulvtæppet væk under dig konstant og fra alle kanter. En ting er, når man sammen kan holde sig oppe i et godt perspektiv - en anden ting er, når man bliver forsøgt skubbet ned i et personligt perspektiv. Det bliver så lavt. Og det kan være svært at bevare det høje perspektiv, hvis andre responderer på et lavere perspektiv.

Puha. Balance er jo en livslang kunst. Det er så ufatteligt let at kigge på verden omkring og sige: Det er jeres skyld!! Det kan være decideret smertefuldt at trække opmærksomheden hjem og pille navle: Hvilke dele af det her tilhører mig selv. Og taber jeg ansigt, hvis jeg indrømmer?! 
Til gengæld er det utroligt forløsende når man opdager, at vreden over andre egentlig bunder i en følelse af afmagt eller flovhed - og et stort ønske om selv at håndtere en given situation bedre. Eller hvad det nu kunne være.... der kan ligge utallige mindre flatterende ting til grund for en ubalance.

Sagen er den, at jeg elsker folk der har temperament (det har jeg nemlig selv). Jeg synes det er så levende, sprudlende og farverigt. Og det kan virkeligt bruges til at skabe nyt. Men det kan også blive for meget og for larmende, hvis man glemmer at lytte til andre.
Jeg synes verden bliver så lille, når der skal slås for meningerne. Og det er egentlig så ensomt, når først man har vundet... 

Jeg har aldrig rigtigt interesseret mig for politik, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig til valget i år. Måske er politik egentlig meget sjovt, når man kan håndtere sig selv, fokusere på bolden og ikke på manden - og bevare det høje perspektiv, ligegyldigt hvad der rammer af lavt skyts.

Ellers ligner det jo bare lidt en almindelig dag i sandkassen i sønnikes børnehave.

Men dejligt at Danmark gik til valg. Var valgdeltagelsen ikke på 83 %? - meget højt i hvert fald. Skønt som en krise kan få folk op af sofaen. Og for en gangs skyld kommer jeg nok til at begynde at følge lidt med i hvordan politikerne egentlig arbejder (med sig selv OG med opgaven)!


God weekend!

Børns Livskundskab

Kære venner - jeg bliver ganske simpelt nødt til at gøre opmærksom på denne her forening: børnslivskundskabdk

Jeg fik næsten kuldegysninger, da jeg fandt deres hjemmeside. Hjerne&hjerte-intelligente mennesker har stiftet en forening lige i tidens ånd. Den er et par år gammel, og jeg tænker, det er lidt mærkeligt jeg ikke har hørt om den. Har den ikke været godt eksponeret?  
For det er da vigtigt stof!

Citat fra hjemmesiden: "Forinden havde vi på kryds og tværs drøftet, hvordan vi kunne være med til at give børns hverdag nogle elementer, som kunne hjælpe dem til at holde balancen og kontakten med sig selv i en travl og udadvendt hverdag med mange krav og tilbud.

I den sammenhæng gav det mening at samle arbejdet under begreberne spirituel og eksistentiel intelligens – to begreber som af nogle i forlængelse af Howard Gardners teori om forskellige intelligensformer betegnes som den niende intelligens."

Jeg er begejstret.

Kender du en skolelærer, pædagog - eller andre der på nogen måde har med børn og unge at gøre, så giv dem da lige linket!

Halleluja! 

/Pernille

Glæde - selv med en djævel på skulderen

Der er meget at være glad over!

Og glæde er mange ting.

I dag er jeg f.eks. glad over at jeg er her - præcis som jeg er. Med godt selvværd, masser af kærlighed, eksistentiel forvirring og en smule praktisk usikkerhed. 

Jeg køber hele pakken!

HURRA!

Til gengæld skal jeg stadig minde mig selv om, at verden ikke er farlig. Tænk sig - der sidder en lille djævel på min skulder og fryder sig over, at jeg ikke kommer helt ud i verden. Utroligt... djævlen tror ganske enkelt, at den passer på mig. Og jeg ved, der kun er én ting at gøre: Jeg må til stadighed forsøge at forstå dens hensigt - jeg kan nemlig ikke flygte fra den.

Så hvad er det den vil? Den vil beskytte mig fra at blive såret, hånet og forladt. Hvorfor? Sikkert fordi jeg har oplevet tidligere (i tidligere liv?) at når jeg trådte frem som den jeg dybest set er og gerne vil være - så møder jeg modstand fra omverdenen. 

Så jeg vælger at forstå min djævle-vens formål: Beskyttelse. Men jeg vil ikke tage imod det. Den form for beskyttelse er ikke relevant mere. Ikke i den grad - i hvert fald. Jeg vil selvfølgelig gerne have en bremse, hvis jeg mister overblikket - men jeg vil ikke lade mig begrænse af fortiden.

Der er nok også en anden djævel - den der holder mig tilbage fra at se min egen storhed og styrke. For erkender jeg min egen storhed, kan jeg jo ende med at blive så grueligt skuffet, hvis ikke det går som jeg drømmer om ... Og det vil desuden også kræve, at jeg tager ansvaret på mig. Ups. Damn!

Kender du det? 

Og netop derfor er jeg så glad for, at jeg har opdaget at jeg godt kan opleve glæde og handlefrihed, selvom jeg stadig har små djævelske beskyttere med mig. Når bare jeg lytter til dem, ser dem, forstår deres angst - så kan jeg få fred til at handle som jeg selv ønsker i dette NU. 

... Hvad fortæller dine djævle dig? Lytter og forstår du hvad deres bevæggrund er? Og handler du efter deres anvisninger - eller efter dine egne højeste ønsker?!

Hav en god dag!

Kys dine forandringer

ALTSÅ!

Det er jo en evighed siden jeg har skrevet. Jeg kan simpelthen ikke "finde på". En rigtig forfatter sætter sig ned og skriver hver dag. Totalt disciplineret - men jeg er ikke rigtig forfatter. Jeg er blogger. Og hvis der er noget jeg synes er lamt, så er det at skrive bare for at skrive. (Når det skal offentliggøres, vel at mærke.)

Der er sket en del for mig de sidste par uger, så min opmærksomhed har været andre steder end her på bloggen. Og det jeg så har siddet og små-skrevet lidt på, det har ikke den rigtige "tone"endnu. 

Men nu skriver jeg. For der er nu alligevel noget der optager mig. Som i selvfølgelig gerne må være med til at reflektere over ...

Jeg læste en lille artikel i et prøvenummer af Nyt Aspekt (http://www.e-pages.dk/glumsoe/364/). Om forfatter og spirituel lærer Neale Donald Walsch. Ham der bl.a. har skrevet Samtaler med Gud-serien. Som jeg da forøvrigt gerne vil anbefale. 

Den ganske interessante mand har skrevet en ny bog (som jeg ikke har læst endnu). Den hedder When everything changes - change everything. 

Hvad den handler om?: Han kalder den tid vi er i nu for den ny rennæssance - hvor den tidligere rennæssance tog 300 år, går forandringerne nu så hurtigt, at han gætter på at denne omvæltningsproces kun vil vare måske 30 år. Så no wonder, at det kan være svært at følge med. Hvad er det for forandringer han taler om? Som jeg kan forstå er det (citat:) "alle vores tanker om betydningen af det at være menneske". Livsstil, sociale systemer, filosofiske holdninger, moral, psykologiske opfattelser og kulturelle historier... etc. Alt er under forandring. 

Og pointen fra Mr. Walsch: Når alting alligevel forandrer sig, kan du jo lige så godt selv tage teten og være den der forandrer. Hvis ikke vi ser anderledes - og mindre frygtbetonet - på selve fænomenet forandring, så bliver det meget svært at leve de næste årtier. Han giver os nogle metoder til at gøre os forandringsparate - det er vel det bogen handler om. Der er blot en lille punktopstilling i artiklen med 9 punkter.
F.eks.: 
1. Lav om på din beslutning om at "gå vejen alene." 
2. Lav om på dit valg af følelser. 
3. Lav om på dit valg af tanker. 
4. Lav om på dit valg af sandheder. 
(etc...) 
9. Lav om på din identitet.

Det er stort og enkelt. Og ganske svært i praksis. Med mindre det er let!?!

Men den helt store positive bundlinje i hans budskab er: Al forandring er positiv. For det modsatte ville være naturstridigt. Dvs. det kan godt være at vi fra vores personligheds synsvinkel ikke kan se hvad det positive er - men på sjælsplan, mener han, vil vi kunne se et ganske andet positivt billede. 

Sindet har viden. Sjælen har visdom.

Og kære læser. Det forstår jeg bare så fint. Og ved Gud, jeg håber han har ret! Min sjæl synger af ren glæde over genkendelsen af artiklens indhold. Min personlighed kæmper lidt imod og forsøger at overbevise mig om, at jeg skal tænke fornuftigt og få mig et reelt arbejde.

Ha ha! 

Det er jo netop en af de helt store udfordringer han peger på: For på et meget dybt plan står vi med muligheden for at overgive os til vores sjæls visdom. Meget mod personlighedens vilje. Hvilken del af os sejrer? Hovedet og den indgroede moral? Mavefornemmelsen? (NB: Der FINDES hjerneceller i maven og i hjertet - er det ikke vildt?!).

Hvis jeg gerne vil mærke mit hjerte danse og synge, så er der kun en vej at gå: Gennem tågen, hvor man kun kan se et enkelt skridt frem. Jeg aner ikke om det er den rigtige vej jeg går - for jeg har ikke andet at forlade mig på end min egen fornemmelse. Jeg tror nemlig ikke rigtigt på autoriteter og systemer sådan i al almindelighed. Jeg tror heller ikke på mig selv alene - jeg lytter meget gerne på individer. Jeg elsker at være en del af et hele - no man is an island.

Så kære venner - budskabet må være: Tag imod forandringerne med kyshånd. Og har du modstand mod forandringer, så stop en halv. Muligvis er der alle tiders mulighed for at lære noget nyt om dig selv. Som gør dig klar til morgendagens forandringer.

Mit eget bedste råd: Træk vejret. Og bliv ved med det. Så enkelt - men når alting stormer omkring dig, så glem det ikke: Træk vejret. Behold fødderne på jorden, når du kan. Og husk at når du hænger med hovedet nedad og fødderne ikke kan nå jorden - så er hjertet stadigvæk i midten!

Nord, Syd, Øst og Vest - jeg (og hjertet) er altid i midten!

Greetings and breathings my friends!