Løs pen

Der er sket så meget de sidste par måneder og jeg har haft begrænset fokus på at skrive og male. Men jeg savner det og vil gerne have luft igennem systemet igen. Så jeg lader "hende der ved" skrive for en stund (metode til at komme i kontakt med det højere selv) .
Jeg skriver til mig. Og måske ligger der også budskaber til dig?
...

Jeg er "hende der ved". Jeg skriver til dig, Pernille. For du er mig, og jeg er dig. Du ved det ikke altid. Men du er blevet klogere her på det sidste. Du forstår mere og mere at jeg er en del af dig. Jeg flagrer omkring dig hvor end du er. Og jeg flagrer i dig. Det er dit job at skabe strukturen omkring dig selv og dit liv. Og imens fylder jeg dig med liv og fylde. For det er min natur: Liv og fylde. Kærlighed. Lige meget hvordan verden end møder dig - eller hvordan du møder dig selv (... du har været en hård dommer over dig selv, Pernille), så vil jeg dele med dig liv og fylde og kærlighed. Jeg kan ikke andet. Stram buen du skytte og skyd pilen afsted. Pilen ER Liv Fylde Kærlighed. Det er din force, søde ven. Det er det du kan. Og med din mentale skærebrænder, skal der nok komme noget godt ud af det. For du kan brænde dig vej ind i mørke hjørner af verden. Der er noget ved dit væsen, som kan favne både hårdt og blødt. Og der er mennesker, der har brug for hårdt stadigvæk. Der er ikke ren kærlighed overalt. Eller - det er der - men ikke alle ved det endnu. Hvil du bare hvor du er og lad det lys stråle fra dig, som du nu kan. Du kan ikke andet. Og der er masser af mennesker, som kan alt muligt andet. Så forbliv i din egen ro. Det er der du skal være - det er der, du har det godt. Og ja liv, fylde og kærlighed er blot et delaspekt af verden - og det er den del du skal leve. Mange skal leve samme vibration som du og jeg, kære Pernille. Ingen er alene - sjæle i hobetal skaber den fælles virkelighed vi lever i hver dag. Og ja - alting forandres altid. Det vigtigste du skal er at være dig selv. For du kan ikke andet. Og det er det der er så smukt: At være fanget i friheden til at være sig selv. Enhver må leve op til sig selv. Og kun sig selv. Og vid, du er blot en del af det hele.
Skønhed og viden, hjertets smerte blødgør sindet. Lov mig aldrig mere end du kan holde. Så holder jeg det med dig. Gå vejen. Alene og sammen. Gå. Afsted med dig. At folde sig ud er som det skal være - det er rart. Befriende. Modigt og inspirerende. Skaber energi og synergi.
Og ja - du kan sagtens være tung og træt og lykkelig let. Dybden kræver sin kraft. Og når du lever i kraften, så får du fjerlette vinger, der kan bære dig ud over dig selv. Tung som et blylod - let som en fjer. De to ting fungerer side om side. Bliver nødt til at være sådan, fordi du går på jord. Kærligheden i og omkring dig fæstnes ned i jorden. Sådan lever du den fulde udgave af dig selv.
Pyt med hvad du laver af "småting" på jorden. Dit ego må gerne elske sig selv og må gerne leve op til sine egne grænser for lykke - men sjælens kærlighed er højere. Sikke en befrielse, at du er kommet dertil, hvor du mærker - for alvor mærker - at livet er mere end personlighedens tilfredsstillelse. Livet er så stort. Kig op, kig ud, kig ned, kig ind. Der er fylde overalt. Og du er en del af det hele. Gå som du er. Midt i det hele holder du dit lys. Din sjæl taler til dig - gennem dig. Og nu kan du høre.
Du er fylde, liv, kærlighed.