At være...

Tænk at være lykkelig lige her midt i alt det som er. Tænk at lade sig skabe fra dag til dag. Tænk at turde overgive sig- lidt her, lidt der... nogle gange frivilligt, andre gange med friktion og modstand.

Tænk at turde lade sig bruge af livets strøm. Tænk sig at være menneske, kød og blod, behov og nydelser, modstand og forløsninger - og tænk at være sjæl imens. At være bredt ud som menneske mellem himmel og jord, som et redskab i verden. At være i verden uden at være af verden - og samtidig at være verden.

Der findes så utroligt mange facetter i det at være menneske. Tænk at elske dem alle: Sorg og glæde, ensomhed og længsel, nærvær og nydelse, angst, vrede frustration - friktion - og mildhed, omsorg og kærlighed. 

Vi kan så meget, når vores sind bliver fleksibelt. 

Og ikke kun når weekenden står for døren. Om der er larm og uro, trafik og kaos eller om der er ro og varme, balance og tillid - vi kan stadig være det hele!

Og det, min ven, er jo "blot" en træningssag! Livet lærer os det, - så mit bedste råd er: 

Hengiv dig til det og nyd det blot! 
(Og tag nu bare imod hjælp, hvis livet overvælder... ingen er alene.)

Ord og indre musik

Lille filosofisk indspark fra et tænksomt hjørne af dagligdagen:

Der er så meget, der skal formidles: Jeg har det som musik indeni, og musik eksisterer jo kun, når nogen spiller og andre lytter - og dog giver ord kun ringe mening, når det gælder musik. Hvordan kan man formidle noget, der er uafhængig af ord? (Godt jeg er uddannet musikterapeut, så jeg har en fornemmelse af, hvad det er jeg snakker om!)

Så her på bloggen, hvor ord er redskabet, hvad gør jeg så?

Ord kan være en afklaringsproces på vejen. Ord kan vejlede og kaste lys i mørket. Og det er skønt og utroligt værdifuldt! Hvor ville vi have været uden ord? Ord kan fortælle historier vi kan spejle os i, ord kan forløse, lindre og lære os noget nyt. Ord kan give os en fornemmelse af noget, der ligger bagved ordet selv. Et ord er jo ingenting, hvis ikke det er formidlet i en kontekst af andre ord - og med en hensigt. En vibration, om du vil. Ord er et perfekt redskab til at bevæge os - røre os dybt inde. For man kan jo mærke, når ord vil noget. Ord kan formidle forskellige tilstande. Og ord kan få os til at handle.

Men ord kan ikke være netop dette nu. Og ord er ikke dig.

Noget kan ikke formidles gennem ord. For ord kan også begrænse og kategorisere på måder, hvor forenklingen ødelægger kompleksiteten eller omvendt - besværliggør enkelheden. En oplevelse af enhed gennemsyrer min opfattelse af verden - og ord kan umuligt beskrive det. For selv i sin enkleste og reneste form kan denne oplevelse kun forstås gennem ren oplevelse. 

Og tænk sig, det er ikke engang sikkert det giver mening at forsøge at forstå den indre oplevelse. 

Måske er kunsten blot selv at rumme al den smukke musik. Måske ER vi alle hver vores musik. Jo bedre vi kender vores egen indre musik, jo bedre er vi tunet ind på os selv... Og når vi finder sammen med mennesker, som man kan mærke man svinger med, - så er det måske netop fordi den indre musik lyder godt, når netop disse mennesker spiller sammen. 

Så giver det mening at tale om, at vi alle har forskellige vibrationer.

Det er en kunst at være, og det er en kunst at handle mens man er. 

Halleluja - sikke en fest!

Men hey, jeg tænker lige: Mon dette er en overspringshandling? ...sikkert. 

Men pointen er klar: Jeg synes det er så UTROLIGT vigtigt at finde sig til rette med sig selv og sin egen indre musik/tone, så man bevidst kan gå ud og deltage i livet og formidle netop det, man selv har indeni. For der er kun et menneske, der er dig. Og det er DIG. Og selvom det måske ikke kommer ud i de konkrete handlinger du gør i din hverdag eller i de ord du siger, så vibrerer du alligevel, så andre har en fornemmelse af dig som person/din indre musik/tone - og det er ofte nok! 

For så er der jo altid nogen der lytter til netop din musik. 

Og du har altid nogen at spille sammen med!

Så er du aldrig alene...

Hjertehealing

Det har været svært at skrive det her indlæg, fordi der er så fine vibrationer på spil, at ord næsten kun kan ødelægge. Men alle rekorder i "smukhed" er netop blevet slået, og jeg vil forsøge at beskrive det...
Så hold godt fast for her kommer mit bedste bud på en lovsang fra det høje!
Hyldest til kursus i Hjertehealing i Den Gyldne Cirkel. Har man længsel i hjertet, så findes der lindring her.

Hvad det var? Siger ordet Hjertehealing ikke det hele?

I fem dage har jeg badet mig i de skønneste, mildeste og dog mest kraftfulde og transformerende energier, jeg nogensinde har oplevet.
Ord som Helligånd, engle og Maria-energi siger mig nu noget ganske specifikt.
Jeg er ikke "gammeldags troende", så jeg har ikke noget forhold til begreberne i Biblen - bortset fra de gængse opfattelser. Men jeg skal da lige love for, at jeg nu ved hvad forskellen er på Helligåndsvibrationer og Kristusenergi. For belive you me - der er stoooor forskel.
Man skal nok have oplevet det, for at det virkelig giver mening.
Men tænk sig at mærke velsignelsen som en nådegave. Nåden er virkelig en gave. Det er noget helt særligt - det bliver givet af en højere kraft, som mennesket heldigvis kan være katalysator for. Og givet med et kærligt hjerte, er det noget af det mest opblødende, jeg har oplevet.

Jeg har deltaget i, givet og modtaget healing, gruppehealing, lys-/verdenstjeneste, velsignelser og åndelig terapi. Fem fulde dage booket op med rensende aktiviteter, smuk natur og ditto mennesker. Her var healing for hjertet, terapeutisk transformation for den sårede psyke, viden for intellektet og kærlig samvær for livsglæden.

Om jeg var høj? Jeps! I fem fulde dage har jeg nok været lidt udenfor pædagogisk rækkevidde, fordi mit sanselige nervesystem blev boostet med ren guddommelig kærlighed. (Jeg kan godt forstå narkomaner, hvis det er sådan det er at få sig et fix.) Og nu føles mit hjerte lige så levende som en nyfodret guldfisk i rent vand. Og jeg har et dybtfølt behov for at fortsætte med at vedligeholde hjertets åbenhed, - fordi det virker!
Måske er det universets stærkeste transformerende kræfter: Kærlighed og lys?!

Da jeg var yngre og læste musikterapi på uni, blev jeg og en tidligere kæreste enige om, at man burde opfinde en kærlighedsterapi, for kærlighed, mente vi, er det eneste der for alvor virker, når mennesker skal heles.
Og guess what?!: Det har jeg endelig fundet!

Så hvorfor var det nu så stærk en oplevelse for mig?
Sikkert fordi jeg er et sted i mit liv, hvor jeg endelig kan ressonere med disse energier. Det har ligget som en tone i mig, der ikke kunne komme igennem det personlige slør. Men nu er gardinerne blevet trukket fra.
Yderligere hænger det vel sammen med, at jeg har fået bearbejdet så tilpas mange traumelag i psyken gennem de sidste mange år - og især i forbindelse med depressionen hele sidste år, at jeg nu har tillid til mig selv og min indre styrke - og derfor kan give slip og give over til Gud/ Universets Hjerte.

Jeg tænker. at så længe vi mennesker har brug for vores stærkeste forsvar kan det være svært at opleve den store hengivenhed... jeg mærker i hvert fald nu en ganske anden tone i min hengivenhed. Som om jeg er nået et niveau dybere ind i mig selv. Helt derind, hvor der er plads til alt andet end mig. Og alligevel er det dybt vigtigt at jeg netop er mig. Først når jeg for alvor er mig, kan jeg give slip på mig, så noget andet og større kan træde ind. Faktisk oplever jeg det som om min personlighed er den organiske skal, som Guddommen kan træde ind i og virke igennem. Det er utroligt smukt og upersonligt - samtidig med at jeg bevarer mig selv. Mit ego må gerne være med i denne leg - også når det støjer!

Der er endvidere mange forskellige toner i lysets brydning gennem mennesket. I mit tilfælde er glæde en stor del af guddommens tone. For ih, hvor har jeg dog fået lukket op for glæden i hjertet. I mange år har mit hjerte grædt - men nu stråler det i tillid, glæde, nænsomhed og lykke.

Og nej, jeg har ikke mistet forstanden. Jeg er bare utroligt lettet over at være "kommet hjem". Jeg føler jeg har fået en ny familie, som kan forstå hvad jeg siger. I det forum jeg oplevede i Den Gyldne Cirkel, var der så højt til loftet og så langt ned til bunden, at ALLE åndeligt interesserede kan være med.
Her er ingen sekt, ingen leder der skal forgudes og ingen stramme leveregler.
Her er dig og din oplevelse af at være i verden - præcis som du er!
Og så er der englenes kærlige kraft.  
... i min verden giver det dyb mening. 
I love it!

Gylden kvinde

Jeg lavede et maleri færdig i går. Jeg havde bare lyst til at male GUL - og pludselig var der en dejlig kvinde...

 

Dyrenes verden

Jeg interesserer mig jo for energi. Jow, jow, - det gør jeg skam. Hvad det så end er for noget, det der man ikke kan veje og måle? Jeg kan mærke så meget nu, at jeg kan sige, det er en integreret del af min hverdag. Og det er virkeligt dejligt, for jeg har ved Gud haft en længsel, som min oplevelse af mig selv og mit selvværd ikke understøttede. Men nu har jeg været igennem en ordentlig proces, og det har forløst så meget i mig, så jeg nu tydeligt kan mærke livet som energi. Før var det blot antydninger - nu tør jeg mærke det helt tydeligt. Mit syn på mig selv har reguleret sig, så jeg nu har hverken mere- eller mindreværd. Nu er jeg her bare, som jeg er. Og det betyder altså, at jeg interesserer mig for energi - for det er det, jeg kan mærke.

Og nu har jeg en idé om, hvordan tingene hænger sammen i dyrenes verden.

Jeg tænker: Hvordan kan dyr leve sammen i så flot en dynamisk sammenhæng? Hvordan kan de snige sig listigt omkring i tæt bevoksning eller flyve i flok uden at ramle sammen? Hvordan kan gazellen give sig til løvens gab som i nådig overgivelse?
Jeg tænker at dyr har en markant bedre sanseevne og fornemmelse for vibrationer. Jeg tror simpelthen at dyr er så fordybede i livets strøm (og ja her tænker jeg på den helt konkrete strøm/energi), at de har oplevelsen af, at de blot er en lille brik i et stort puslespil. De fungerer som en celle i en stor organisme.

Det er jo fantastisk at mennesket har fri vilje og mentalt overskud. Jeg tror bare at vi engang kunne det samme som dyrene - engang var vi sikkert fin-tunede med alt omgivende. Men hen ad vejen blev vi splittede, fordi vi lærte at styre vores intellekt, så vi kunne træffe valg på baggrund af vilje og magt. Sundt og udviklende - men det giver desværre en oplevelse af dis-integration. Mange af os har glemt at vi er en del af himmel og jord.

Den gode nyhed er, at vi alle har muligheder for at blive re-integrerede. Vi kan endda bevare vores mentale styrke - men på en eller anden måde bliver vi nødt til at lære at give slip og give over. At overgive sig til livets strøm betyder ikke at vi mister vores egen vilje. Og dog... det er en fin balance.
Overgiver vi os til livet opnår vi kraft. Beholder vi vores mentale fokusering opnår vi magt.
Hvad vil du helst have - kraft eller magt? Jeg selv er ikke i tvivl om hvad jeg vil have...

Dyr er ikke magtfulde. De er kraftfulde. Og utroligt smukke! Ligesom vi kan blive.