Dyrenes verden

Jeg interesserer mig jo for energi. Jow, jow, - det gør jeg skam. Hvad det så end er for noget, det der man ikke kan veje og måle? Jeg kan mærke så meget nu, at jeg kan sige, det er en integreret del af min hverdag. Og det er virkeligt dejligt, for jeg har ved Gud haft en længsel, som min oplevelse af mig selv og mit selvværd ikke understøttede. Men nu har jeg været igennem en ordentlig proces, og det har forløst så meget i mig, så jeg nu tydeligt kan mærke livet som energi. Før var det blot antydninger - nu tør jeg mærke det helt tydeligt. Mit syn på mig selv har reguleret sig, så jeg nu har hverken mere- eller mindreværd. Nu er jeg her bare, som jeg er. Og det betyder altså, at jeg interesserer mig for energi - for det er det, jeg kan mærke.

Og nu har jeg en idé om, hvordan tingene hænger sammen i dyrenes verden.

Jeg tænker: Hvordan kan dyr leve sammen i så flot en dynamisk sammenhæng? Hvordan kan de snige sig listigt omkring i tæt bevoksning eller flyve i flok uden at ramle sammen? Hvordan kan gazellen give sig til løvens gab som i nådig overgivelse?
Jeg tænker at dyr har en markant bedre sanseevne og fornemmelse for vibrationer. Jeg tror simpelthen at dyr er så fordybede i livets strøm (og ja her tænker jeg på den helt konkrete strøm/energi), at de har oplevelsen af, at de blot er en lille brik i et stort puslespil. De fungerer som en celle i en stor organisme.

Det er jo fantastisk at mennesket har fri vilje og mentalt overskud. Jeg tror bare at vi engang kunne det samme som dyrene - engang var vi sikkert fin-tunede med alt omgivende. Men hen ad vejen blev vi splittede, fordi vi lærte at styre vores intellekt, så vi kunne træffe valg på baggrund af vilje og magt. Sundt og udviklende - men det giver desværre en oplevelse af dis-integration. Mange af os har glemt at vi er en del af himmel og jord.

Den gode nyhed er, at vi alle har muligheder for at blive re-integrerede. Vi kan endda bevare vores mentale styrke - men på en eller anden måde bliver vi nødt til at lære at give slip og give over. At overgive sig til livets strøm betyder ikke at vi mister vores egen vilje. Og dog... det er en fin balance.
Overgiver vi os til livet opnår vi kraft. Beholder vi vores mentale fokusering opnår vi magt.
Hvad vil du helst have - kraft eller magt? Jeg selv er ikke i tvivl om hvad jeg vil have...

Dyr er ikke magtfulde. De er kraftfulde. Og utroligt smukke! Ligesom vi kan blive.