Ord og indre musik

Lille filosofisk indspark fra et tænksomt hjørne af dagligdagen:

Der er så meget, der skal formidles: Jeg har det som musik indeni, og musik eksisterer jo kun, når nogen spiller og andre lytter - og dog giver ord kun ringe mening, når det gælder musik. Hvordan kan man formidle noget, der er uafhængig af ord? (Godt jeg er uddannet musikterapeut, så jeg har en fornemmelse af, hvad det er jeg snakker om!)

Så her på bloggen, hvor ord er redskabet, hvad gør jeg så?

Ord kan være en afklaringsproces på vejen. Ord kan vejlede og kaste lys i mørket. Og det er skønt og utroligt værdifuldt! Hvor ville vi have været uden ord? Ord kan fortælle historier vi kan spejle os i, ord kan forløse, lindre og lære os noget nyt. Ord kan give os en fornemmelse af noget, der ligger bagved ordet selv. Et ord er jo ingenting, hvis ikke det er formidlet i en kontekst af andre ord - og med en hensigt. En vibration, om du vil. Ord er et perfekt redskab til at bevæge os - røre os dybt inde. For man kan jo mærke, når ord vil noget. Ord kan formidle forskellige tilstande. Og ord kan få os til at handle.

Men ord kan ikke være netop dette nu. Og ord er ikke dig.

Noget kan ikke formidles gennem ord. For ord kan også begrænse og kategorisere på måder, hvor forenklingen ødelægger kompleksiteten eller omvendt - besværliggør enkelheden. En oplevelse af enhed gennemsyrer min opfattelse af verden - og ord kan umuligt beskrive det. For selv i sin enkleste og reneste form kan denne oplevelse kun forstås gennem ren oplevelse. 

Og tænk sig, det er ikke engang sikkert det giver mening at forsøge at forstå den indre oplevelse. 

Måske er kunsten blot selv at rumme al den smukke musik. Måske ER vi alle hver vores musik. Jo bedre vi kender vores egen indre musik, jo bedre er vi tunet ind på os selv... Og når vi finder sammen med mennesker, som man kan mærke man svinger med, - så er det måske netop fordi den indre musik lyder godt, når netop disse mennesker spiller sammen. 

Så giver det mening at tale om, at vi alle har forskellige vibrationer.

Det er en kunst at være, og det er en kunst at handle mens man er. 

Halleluja - sikke en fest!

Men hey, jeg tænker lige: Mon dette er en overspringshandling? ...sikkert. 

Men pointen er klar: Jeg synes det er så UTROLIGT vigtigt at finde sig til rette med sig selv og sin egen indre musik/tone, så man bevidst kan gå ud og deltage i livet og formidle netop det, man selv har indeni. For der er kun et menneske, der er dig. Og det er DIG. Og selvom det måske ikke kommer ud i de konkrete handlinger du gør i din hverdag eller i de ord du siger, så vibrerer du alligevel, så andre har en fornemmelse af dig som person/din indre musik/tone - og det er ofte nok! 

For så er der jo altid nogen der lytter til netop din musik. 

Og du har altid nogen at spille sammen med!

Så er du aldrig alene...