... og må jeg lige sige, det er fantastisk, at jeg har haft tid til refleksion. Tid til at fordøje svært fordøjeligt materiale. Tid til at integrere dobbeltheder og modsætninger, som under overfladen viser sig at være enhed. Tid til at lade kampen foregå indtil jeg kunne mærke, se og indse - at jeg selv har skabt den. At det er naturens lov, at vi selv skaber vores univers. Som foroven så forneden. Tid til at opdage Buddha-natur og renæssancemenneskets impulser. At få lov at opleve, at melankoli og refleksion kan være vejen til åndelig oplysning. Og at finde at åndelig oplysning ikke er "noget særligt". Det er lige for næsen af os. Hver dag. Men det er ikke sikkert vi ser det. Det er ikke sikkert det interesserer os. Det er ikke sikkert det er for alle. Men det er muligt for dem, der søger. Og jeg har sikkert kun set et glimt af et lysstrejf. Men det gør mig tryg, mæt og tilfreds. Og helt naturligt, ydmygt, kærligt bevidst om, at jeg blot er en lille del af universet. Samtidig med at jeg selv er et helt univers, som jeg må forvalte efter bedste evne. Ligesom du.
Med taknemmelig hilsen
Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar