Hundekrise

Kaostanker om det at få en hund for første gang: Der er nemlig hundekrise i det lille hjem. Det er indrømmelsernes tid igen. Jeg kan ikke overskue det. Jeg er næsten bange for det lille dyr og så bliver jeg vred. Jeg synes den fylder alt for meget i huset - der er beskidt og rodet. Og så snapper den efter mig og min dreng. Jeg ved godt, det er leg - men jeg kan ikke lide det. Jeg er ganske vist fascineret af Freja - men jeg synes bestemt ikke der er sammenhæng mellem det der skal lægges i foretagenet i forhold til, hvad vi får igen. Indtilvidere er der ikke rigtigt "return of investment"! Det er jo et kæmpe arbejde at få en hund tilpasset et menneskefamilieliv.

Hvorfor har mennesket i det hele taget hentet et ulve-dyr ind i stuerne?
Jeg kan egentlig godt lide tanken om at komme tæt på noget naturligt. Men jeg kan ikke lide, at vi skal tæmme den så meget, for at få den tilpasset vores vilje. Det er jo lidt ligesom dyr i zoo, som vi holder i fangenskab for vores egen fornøjelses skyld.

Jeg er træt af alt det, der skal tilpasses Freja. En ting er at få et barn - noget andet er en hund. I forhold til barnet er der jo ligesom et helt andet naturligt drive og et kæmpe beskyttergen. Men med hunden har jeg det ganske anderledes. Jeg bliver irriteret over alt det der skal arrangeres pga. hende. Og det er jo ret beset ikke hendes skyld at hun er her - så det er jo lidt synd, at jeg bliver irriteret på hende, bare fordi hun er her. Jeg burde blive irriteret på mig selv.
Og det er jeg også. Jeg tænker: Hvorfor skulle jeg absolut tro, at jeg havde kræfter til at få en hvalp lige nu!? Når jeg aldrig før i mit liv har villet have en hund.

Og så falder jeg lige i et analyse-hul: Mon det handler om, at Freja er et stykke rent natur, og at jeg bliver skræmt over hendes vildskab - fordi jeg har en vildskab i mig, som jeg ikke har tilstrækkelig kontakt med? Hvis jeg var lige så utæmmet som Freja, ville jeg så bedre kunne rumme hende? Måske synes jeg at Freja er for meget, fordi jeg selv er for lidt??? (Omformuleret citat fra Lotte Heise.) Og måske handler det så ikke om at jeg skal af med Freja - men at hun skal tilpasses vores "kultur" - og jeg skal tilpasses hendes "natur"?!
Eller. Handler det bare om at jeg skal sige stop! Det er for meget! Jeg vil have rum og plads og ro omkring mig!????!

Hmn.... heldigvis er der kommet en hunde-frelsende engel i mit liv. Eva. Hun har passet Freja og vil gerne passe hende igen. Og vil gerne hjælpe mig med at finde et godt hjem til hende et andet sted, hvis det er det, vi beslutter. Hvis det er det, jeg beslutter. For beslutningen er min. Min kæreste vil gerne beholde Freja. Jeg er absolut ikke sikker. Så det er op til mig nu at komme med den endelige dom.