Jeg har nu taget Sertralin Hexal siden fredag - og jeg har det klart bedre. Det burde ikke kunne virke så hurtigt - men det gør det for mig. Med mindre der er tale om placebo-effekt. Men helt i orden med mig. Bare noget virker!
Og så har jeg fået gode råd af kloge mennesker. F.eks. gik jeg i går i min barndoms kirke og bad om fred. Og fik det. Mediterede lidt over altertavlen. Og i dag har jeg undersøgt mulighederne for at komme i min lokale kirke - og det er der heldigvis rig mulighed for. Ikke for at tale med præst eller noget - bare være der selv. I rummet. Synge, meditere, være stille. Fred med et stort rum udenom.
Og det virker. Puha - at mærke håb for alvor. Det er en lise for sjælen. Jeg føler mig ikke så alene mere og har langt mere fred med at sige det højt: Jeg har en depression. Af en eller anden grund behøver jeg ikke flygte fra den mere. Måske fordi jeg har fået medicin, der virker. For så er det jo "bare" min krop, der er syg - og ikke min sjæl.
Jeg har stadig skrupler over at tage medicin, men hva fa'en. Så har jeg prøvet det med, og vil måske ikke være så bange for at anbefale det til andre, der måtte have brug for det i en periode. Hvis det er lidt symptom-dæmpende medicin, der skal til, for at man kan arbejde med årsagen, så gerne for mig. Sådan har jeg aldrig tænkt før. Man har et standpunkt til man tager et nyt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar