Mere på hjerte

Jeg tager på tur ind i mig selv. Ind i mit hjerte. Hvad mon jeg kan finde der i dag? Der er ofte noget forskelligt, som fortæller mig noget om min tilstand nu og her.

Lige nu står der en stille mand. Han ligesom luller mig i sine arme og tysser på mig for at fortælle mig, at jeg skal tage det roligt. Heeeelt roligt. At hvis jeg vil videre, bliver jeg nødt til at finde ro først. Så jeg lader mig lulle i hans arme. Jeg sætter mig ned i skrædderstilling foran ham. Lukker øjnene. Lader mig forbinde med lyset og energien i rummet - fra himlen over mig til jorden under mig. Jeg fylder rummet ud med min egen dejlige energi. Uhm... ro. Hvor dejligt. Min egen ro. Tak til mig selv. Mit eget højere selv. Her kan jeg sidde og hvile foran den gamle, viise mand. Bag ved ham aner jeg en skøn stemning. Som om der er liv i alle former i rummet bag ham: Mennesker, musik, planter, dyr, bygninger, latter, mad og drikke, dufte, lyde, varme stemninger. En god festlig sammenkomst af liv. Men jeg har ikke travlt med at komme derind. For de venter alligevel på mig. Jeg hører til derinde - når jeg er klar. Hvilken velsignelse at vide, at jeg skal tage mig min tid. Når jeg er klar vil dørene åbnes helt for mig og den gamle, viise mand vil føre mig hele vejen ind til festens midte. Hvor jeg hører til. Men lige nu nyder jeg bare at sidde alene i skrædderstilling foran den halvt åbne dør - med den gamle, viise mand foran mig - og nyde nuet. Ingen hast. Jeg skal ikke nå noget. Og det er virkeligt rart, det der venter mig!
Jeg nyder med krop, sind og ånd. Ren tilstedeværelse. Nærvær. Nu.