Hey
Lige en ekstra tanke: Når man betragter livet som en alkymistisk proces, så bliver det jo en eksperimenterende leg! Så bliver perspektivet løftet, så dagene ikke bare går i tomgang som en kopi af den forrige. Pludseligt forstår vi at hver eneste tanke er med til at skabe den udgave af os, som vi gerne vil blive til (og som vi gerne vil give videre til samfundet omkring os).
Og det frigør os også fra forventningen om at vi kan handle og tænke"perfekt". Vi opdager at "det der er" er perfekt. Og jo mere vi står ved "det der er", jo lettere bliver det at acceptere den alkymistiske proces. For med baggrund i alkymien så ved vi, at vi kan ikke springe et eneste led i processen over.
Så i det perspektiv kan vi ikke "fejle"! Vi behøver dermed ikke at blive bange for os selv og vores mangler - for vi kan ikke fake os til læring. Vi kan ikke bare læse om det i en bog. Det skal opleves! Autentisk væren handler jo netop om, at det kommer af sig selv.
Helt autentisk alkymi!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar