Sjælens alkymi

Det lyder flot, ikke? Sjælens alkymi. 
(Jeg har lige set en foredragsrække og læst en del bøger af Asger Lorentsen, http://dengyldnecirkel.dk. Meget interessant...)

Men det er jo det vi laver (mere eller mindre bevidst), når vi modnes. Alkymi. Når vi oplever noget i verden, reagerer på det, reflekterer over det, integrerer det - og bliver klogere. Så vi næste gang kan reagere anderledes. Mere viist. 
Og det er det jeg virkelig elsker ved at være menneske. Tænk hvilke formidable muligheder vi har, ved at forme os selv. Vi begynder et sted - men ved ikke hvor vi ender. Det er da smukt. Og de eneste guider vi har er vores indre stemme og indre/ydre idealer og forbilleder. Processen er lang og til tider smertefuld, men ved gud, hvor kan vi være stolte over os selv, når vi på dybere og dybere måder forstår, at vi er ved at lave kul til diamanter.
Vi er bare så smukke! Allesammen. På hver vores unikke måde. 


Og ja, ja - selvfølgelig skal vi da igennem perioder hvor vi ikke fatter en brik. Hvor vi går dybere ned i stoffet og undersøger den del af livet. Eller hvor vi bare vil "hjem" og bliver overordentligt spirituelle, så jordforbindelsen ryger. Eller hvor vi opgiver og overgiver os - eller falder sammen i gråd og håbløshed. 
Og måske er det alt sammen netop vejen "hjem"?! Måske er alt det vi oplever vejen "hjem". Hjem til os selv. Nogle kalder det "det højere Selv" - og det tror jeg på: der er noget indeni os alle sammen der kalder os "hjem". Og jeg tror virkelig på, at det "hjem" er dybest inde i os selv (forbundet med alt andet). Og tro mig - der kan være lang vej derind.
Personligt synes jeg det er hele turen værd!