At falde på plads

Er det ikke dejligt, når perioder med uro fader ud og roen sætter ind?! Intet er statisk og der skal nok komme gang i kludene igen - men jeg elsker den ro der er, når stormen har lagt sig. 

Jeg er så dybt taknemmelig for at jeg har lært så meget som jeg har. Jeg har virkeligt fået nogle ting på plads indeni. Igen. Som årene går bliver det lettere og lettere at "indrømme", hvad der virkeligt gemmer sig indeni. Ofte kæmper jeg ubevidst imod de forhindringer der måtte være i mig selv. Fordi det kan være for svært og smertefuldt at indrømme svage sider. Jeg har f.eks. ikke lyst til at være sårbar. Det falder mig svært at vise at jeg har brug for andres anerkendelse og accept - fordi jeg så føler mig sårbar. Men det må jeg se i øjnene. Jeg kan godt se, at det er et meget uskyldigt og menneskeligt behov. Men mit system har åbenbart fået det black-listed. 

Så at jeg nu kan sige det højt: "At jeg også nogle gange har brug for andres accept gør at jeg føler mig utrolig skrøbelig og sårbar" - tja ... så bliver det alligevel til at bære. Pludselig oplever jeg ikke sårbarheden så overvældende alligevel. Og jeg kan godt se, at får jeg accept og anerkendelse, så må jeg nok hellere bare tage imod den, i stedet for at forsvare mig og prøve at bakke ud af det (fordi jeg pludselig føler mig sårbar, når jeg er afhængig af andre....).

Pointen er såmen enkel: Når jeg prøver at flygte fra mig selv og mine forsvar bliver det hele meget sværere end det behøver. Og der er jo intet at skamme sig over! Vi har vel alle ting og sager vi slås med - mange af os døjer med noget på selvværdet. Men der er stadigvæk kun én vej: Stå ved dig selv på stærkt og svagt. Vi er sgu gode nok!

Jeg kan også bedre overskue nu, at jeg bliver nødt til at tage skæbnen i egen hånd. Ofte har jeg overladt til tilfældighederne hvad der skulle ske med mig. Og jeg har forklaret mig med, at der er en stor styrke i at tro på at livet fører os derhen, hvor det er bedst for os at være. Jeg tror det er en meget feminin kvalitet - meeen, mon ikke det også har haft sin bevæggrund i for lavt selvværd? Det tror jeg da!

SÅ! Jeg må da lige indrømme at jeg er blevet klar over, at der også er styrke i at tage en beslutning - tage ansvaret for det og blive ved med at gå i den udstukne retning (maskulin kvalitet) - og så derfra følge livets strøm (feminin kvalitet). 

Jeg mærker begge styrker ved at sige højt: "Jeg healer". Jeg har et naturtalent som jeg gerne vil dyrke og forfine. Og det gør jeg nu. Så jeg står ved det nu og gør nogle konkrete handlinger ude i verden - og så må jeg følge med flowet herfra. Og det virker: Jeg har allerede fået mig nogle gode erfaringer med de første "kaniner"! Og der er flere på vej - det giver en totalt god følelse, at jeg får positiv feedback på noget jeg så gerne vil lave! Tak!

Det var dagens tanker. God aften derude.