Intuition/logik

Nu har jeg haft nok at gøre med at male sternbrædder i et par dage. Male, male, male. I dag kan jeg ikke, fordi det regner (og min krop er træt efter al det fysiske arbejde). Så da jeg kom hjem efter at have afleveret sønnike, lagde jeg mig 5 minutter på sengen for at hvile, inden jeg ville gå i gang med dagens opgaver.
Og ved i hvad?! Jeg blev simpelthen ramt af en dejlig indsigt: Når jeg har travlt med at arbejde, så viger min evnen til at reflektere. Og jeg elsker ellers at reflektere - så sørme da, jeg blev mindet om at tage tid til at sidde og kigge ud af vinduet. Vel at mærke med følelsen af tid og rum omkring mig. For når jeg sidder og kigger ud af vinduet, men ved, jeg skal noget lige om lidt - så virker det ikke lige så frit. Og så blokerer jeg for de helt frie tanker. Måske er den gode "glo-ud-af-vinduet" i virkeligheden meget lig meditation, hvor oplevelsen af tid og rum ophæves.

Jeg holder virkeligt meget af at være praktisk! Og samtidig holder jeg også rigtigt meget af at lade tankerne flyde - ud af ingenting opstår der nogle gange (tit) vidunderlige tanker, og lyst til at handle på dem.
Allermest elsker jeg, når hvile og aktivitet er i samklang!


Ydermere nåede jeg på de 5 minutter i sengen at tænke noget om forskellen mellem at træffe beslutninger ud fra logik eller intuition.
Jeg er overordnet en intuitions-beslutningstager. Og hvordan er det lige ?... skal man så argumentere udfra følelsen eller skal man finde på nogle logisk argumenter, for at overbevise dem, der ikke har så megen fidus til følelser. Det er jo lidt en omvej at skulle finde logiske argumenter. Og det holder heller ikke altid vand. Hmn... Jeg vil vist egentlig gerne være bedre til at stå fast på mine beslutninger og argumenter og være helt ok med at jeg ikke altid logisk kan argumentere for det.

Det tror jeg da nok lige, jeg gerne vil være opmærksom på fremover: At stå ved min mavefornemmelse uden nødvendigvis at skulle forsøge at argumentere logisk for det...