søndag den 12. juni 2011

Malerhjerne

Så har jeg malet igen. Igen. Igen. Igen. Igen. Helt hvidt. Vores flade tag er såmen snart færdig-malet. Og det er MIG, der har gjort det hele! HAHA! Det er altså sejt, skulle jeg lige hilse og sige!

Vi har stillads stående på udvalgte steder rundt om huset. Så jeg har tænkt, at det ville være meget hensigtsmæssigt, hvis jeg fik malet alt (og husk nu at fjerne malertape!), inden tømrene kommer og henter stilladset.
Og her til aften blev jeg så færdig med at male de sværeste steder - hvor stilladset står på skrånende grund, og der hvor der er meget højt. Det er virkeligt dejligt. Og sejt!
(Men husk nu malertapen i morgen, Pernille.)

Der er ingen tvivl i mit sind, at det at male et kæmpe tag - i godt, dansk sommervejr - har været med til at gøre mig mere sund og rask. Jeg er i virkeligt godt humør, og jeg tror, det er fordi jeg er så meget udenfor. Og fordi jeg præsterer et gedigent stykke arbejde - uden stress.

Så nu en hjemmebagt knækbrød og hygge med en god bog, inden jeg skal puttesove med god samvittighed og træt krop.

Sov godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar