Tillid eller tryghed

... for der er stor forskel.

I øjeblikket har jeg ikke meget tryghed, for jeg kommer lige fra et hav med høj sø, og ingen kan love mig, det er overstået. Men jeg har alligevel dyb tillid til at det stille vand, jeg nu er i, vil fortsætte. Eller at jeg i det mindste kan håndtere den høje sø bedre nu, hvis jeg skal derud igen.

Hvad er forskellen mellem tryghed og tillid?
http://www.ordnet.dk/ siger:

Tillid:

• stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget

Tryghed:

• det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én
• det at være eller føle sig sikker og uden for fare

Jeg tænker, at tryghed er den reelle oplevelse af at være tryg og sikker. Det kan være i et varmt hus, når regnen styrter ned udenfor. I armene på den, man elsker. En hverdag med faste rutiner, en god indkomst, kære venner, en tryghed i at kende sig selv.

Tillid er derimod en indstilling eller følelse, der hviler i nuet og læner mod fremtiden. Man kan have tillid til folk og dermed signalere, at man tror på dem og tænker godt om dem. På samme måde kan man have tillid til sig selv. Tillid til at livet former sig på en måde, man kan håndtere. Tillid til - hvad end man føler, man kan have tillid til, uden at have beviser for det.

Måske hænger de to sammen på en sådan måde, at mister man den reelle tryghed, så må man finde følelsen af tillid igen, før trygheden kan bygges op - over tid...

Har man tillid - og viser den sig at holde stik - bliver det med tiden til tryghed.

Men der hvor det bliver ugunstigt, er når man har tryghed, og bliver bange for at miste den. Når trygheden bliver så vigtig, at man ikke kan give slip, bliver det en falsk tryghed uden tillid til livets strøm. Og mon ikke det er en lille psykisk død?

Når man ønsker at kæmpe for det trygge, selvom det trygge måske har udtjent sin opgave.

Ironisk at det trygge ikke kan tilbyde tryghed mere - når tilliden til forandringer er forsvundet.

Så jeg tænker at både tryghed og tillid er skønne at kende. Kan man nyde trygheden, når den er der - og give sig hen i det nye ukendte med tillid, så kan man opdage "nyt land". Og alt nyt kan jo blive velkendt og trygt. Og vups - du er vokset og udvidet som menneske!

Jeg har fuldstændigt mistet tryghed over de sidste par år. Men med tillid i hjertet, går jeg i nuet og glæder mig over, at jeg har prøvet at mærke jorden brænde under mine fødder. For min tryghed forsvandt og jeg blev nødt til at finde min tillid dybt, dybt inde. Tillid til livet. Til min egen styrke. Til kærligheden i og omkring mig. Og tryghed skal jeg nok finde igen. Og igen. Og igen.

Så længe jeg har tillid!