Kvinden der ved

Forkølelse, Pernille. Måske er det tid, at du skal geare lidt ned, min pige. Du har haft så travlt med at mærke efter hele tiden. Tro mig: Du ER rask. Du er ikke deprimeret mere. Du er helt normal. Og du har det faktisk rigtigt godt. Og ja, lige nu er du forkølet, så måske du kunne slappe lidt af. Du vil altid have behov for blidhed overfor dig selv. Først når du har blidheden iboende, har du din sande styrke. Sådan er det.

Du har klaret dig så fint. Har udviklet dine gode evner til at mærke efter og handle på det. Jeg bliver varm helt ind i hjertet, når jeg ser dig: Hvordan du gør det, der skal til. 
Tidligere havde du så  svært ved at mærke efter og tage det alvorligt. Men nu ved du, at det er dyb alvor. Det er ikke pjat at have lyst til - ja ligefrem behov for - at male et billede, blogge et indlæg eller synge en sang. Det er skaberkraft og du deler ud af dig selv. Når du maler, skriver, synger og bevæger dig i verden, deler du ud af dig selv - og du deler ud af universel viden. Det gør alle mennesker! Så tag det helt alvorligt og nyd processen. 

Sandheden forandrer sig altid. Sandheden afhænger af de erfaringer du har med dig. Og eftersom du hver dag får nye erfaringer, vil sandheden naturligt også forandres. Det ophæver ikke den tidligere sandhed. Brug det klogt. Ær sandhedens mange ansigter. Du kan sagtens rumme det og forstå det. Der er ikke noget at være bange for.

For din største angst, Pernille, er nok den at blive misforstået. Men vid, kære Pernille, at hvert menneske hører med egne ører. Og eftersom hvert menneske har egne erfaringer, vil der være ligeså mange sandheder, som der er mennesker. Og det er meningen... 
Du er aldrig alene. Og også du er elsket.

Mvh. Kvinden der ved