Jord

Jeg er lige startet på at male et billede mere. Det er stadig en god måde for mig at få udtrykt det indeni. Det er ligesom at skrive: Der bliver sat bevægelse på det, som ellers let kan komme til at gå i stå for mig. Der er så meget i mig, som er virkeligt godt og kraftfuldt, men som jeg ikke altid kan få i form på en god måde. Så jeg bliver nødt til at finde måder at omforme mine fornemmelser og følelser, til noget der giver mening udenfor mig selv... i øjeblikket formes det gennem malerier og skriverier.

Min psykolog talte i dag om fysisk og emotionel forstoppelse - at der er sammenhæng mellem hjerneceller i hovedet og i maven. (Der ér fundet hjerneceller i tarmsystemet.) Spændende tanke at de to slags forstoppelse kan hænge sammen. Der skal flow på begge dele. Det skal igennem systemet: Mad, tanker, følelser... Så da jeg kom hjem fra psykolog, fik jeg en enorm lyst til at male brunt. Mørk olivengrøn, brun og sort. Og inden jeg fik set mig om, faldt jeg nærmest i trance over den skønne fornemmelse jeg fik af at male brunt. Et utroligt enkelt billede af en farve. Jeg tror, der kommer mere ovenpå - det er ikke færdigt endnu. Men som en del af en tilblivelsesproces, er det lige nu bare ganske brunt.

Hvad mon der ligger i det brune? Det vil jeg mærke -  her kommer en brainstorm:

Brun er lort. Brun er jord. Brun er næring. Brun er affald. Brun er vores rødder. Brun er der hvor alt bliver født - og der vi støder dødt til hvile. Brun er transformationens mester. Brun er dulm smerte og varm, trøstende favn. Brun er moder jord. Måske lugter brun af muld og mørke. Måske gemmer der sig dufte af græs, der ligger på lur for at bryde igennem. Når brun bliver vendt, passet og plejet, giver hun gaver som smukke blomster. Vi spiser brun og lader det gå igennem vores system, så der bliver plads til skabelsens mirakel. Brun er smuk og den fortæller os, at der er hemmeligheder i hver en krog af skabelsens stuer. Brun står aldrig stille. Brun bevæger sig altid og omformes ved ethvert åndedrag til noget nyt. Brun er en del af dig og mig. Brun er aldrig alene, for brun er en del af det hele.

Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Brun. Jord.