Vrede som forløser

Jeg har glædet mig til hverdagen. Og nu er den her. Uhm. Suk - hvor dejligt. Jeg kan komme i gang med mine rutiner igen. Og jeg kan få min alenetid, som jeg har så vanvittigt meget brug for. Det er virkelig en enorm lettelse at finde ud af, hvad der er godt for mig. Og så ovenikøbet at leve efter det! Hvor herligt.

I dag har jeg været ved psykolog. Og fået trykket på en betændt tå. Efter i mange måneder at have arbejdet godt indad og nedad i mig selv med mine dybere strukturer, er der kommet så meget ro på mig, at vi i dag kunne kigge lidt på "de gamle traumer". Grunden til at jeg overhovedet startede i terapi udsprang jo af min kontakt med en voldelig borger på mit arbejde. Den oplevelse kom frem igen i dag - og nogle endnu ældre oplevelser, som var reelt livsfarlige.
Min første reaktion var angst og kamp/flugt-reaktion. Afløst af en oplevelse af ikke at kunne forandre verdens agression og uvidenhed - så hellere flytte sig fra det, end forsøge at bekæmpe det. Og endeligt afløst (hjulpet på vej af min psykolog) af en naturlig vrede. I den sunde vrede følte jeg mig handlingsparat, men uden at være aggressiv og forsvarspræget.
Om det var godt?!!! Jeps!
Min krop blev "fyldt helt ud". Jeg blev varm og levende og det føltes som om hver celle i min krop var vågen og parat - som sagt ikke som et forsvar, men som en naturlig aktiv vilje til at værne om min egen integritet. Så jo - det kan selvfølgelig siges at være et forsvar. Men ikke den form for forsvar, hvor der bagved ligger en afmagtsfølelse. Den naturlige vrede aktiverede simpelthen bare en sund form for "pissen-territorie-af". Og jeg kunne sagtens hvile i det og rumme den forholdsvis store følelse.
Hvor var det godt! Det er ikke sådan at jeg går rundt og har lyst til at slå nogen ned (slet ikke). Men jeg har lyst til at mærke denne her rummelige, sunde, stærke, integrerede følelse af at være vred over at få overskredet min integretet. Jeg vil fandme have herredømme i eget hus!

Og hermed er hverdagen skudt i gang igen! Juhuuu!