Dette indlæg har været længe undervejs. Fordi jeg gerne har villet undersøge det grundigt først. Selvom jeg mener, det har almenmenneskelig værdi, har jeg været meget privat omkring det, mens processen stod på - fordi jeg ikke vidste, hvor det bragte mig hen. Men nu er jeg ved et godt ståsted, hvor der er kommet et solidt perspektiv. Og nu tænker jeg, at en beskrivelse af så utrolig smuk en rejse måske kunne være inspiration for de, der måtte opleve noget tilsvarende. Emnet er: Integration gennem Kvindelig Kærlighed.
Så her kommer en beskrivelse af en slående oplevelse af at finde kærlighed til sig selv gennem forestillingen om sanseligt/ nærværende/ overgivende/ seksuelt/ erotisk samvær med andre af samme køn.
For nogen tid tilbage var jeg i mange måneder i en underlig tilstand af forelskelse i kvindekønnet. Ikke i nogen specifik person, men i kvinder i al almindelighed. Jeg har været i tvivl, om jeg mon havde biseksuelle tendenser, som burde føres ud i livet. Men forestillingen om at have en kvindelig kæreste, gjorde mig utryg - som om det alligevel ikke var det, det handlede om.
Min analytiske tilgang til livet fik mig på rundtur omkring integration af min egen femininitet - om det handlede om den uerkendte kvindelighed jeg aner dybden af indeni. Jeg var ret sikker på, at det var det, det handlede om - men mit sind overtog i en periode styringen, så jeg ikke selv kunne bestemme farten. Jeg drømte i mange måneder om kvinder. Både kendte kvinder, som jeg betragter som kreative forbilleder på forskellig vis, og også ukendte, ansigtsløse kvinder. Det var både seksuelle drømme og også hengivne drømme, hvor både jeg og den anden kvinde overgav sig til en form for sammensmeltning. Alle mine seksuelle forestillinger i den periode drejede sig om samvær, sammensmelting og overgivelse til en anden kvinde. Kendt eller ukendt. Det var underordnet. Pointen var, at mit sind overmandede mig fuldstændigt - jeg havde kun én mulighed: at overgive mig til den kvindelige energi.
(I samme periode lå min længsel efter den mandelige kærlighed og erotik i dvale. Det var hårdt for både mig om min kæreste - men der var ingen vej udenom... nogle brikker i mit indre puslespil ville simpelthen selv finde vej til deres rette plads. Så jeg måtte bare følge efter!)
Og det var smukt. Så smukt! Som en fuldstændig naturbåren ting. Ikke erotik - men natur. Som om orgasmen er en naturnødvendighed for at overgive sig til sig selv og livet. Til liv og død. Ikke for at være fræk - men for at blive sund og levende vibrerende. Tænk sig at turde overgive sig til sig selv og den fulde oplevelse af egen krop, sind og ånd i dyb forening.
Jeg oplevede helt klart at finde min femininitet på ny. Tænk sig at turde begære sit eget køn så rent. Kvinde til kvinde. En enkelt gang oplevede jeg (i en fantasi, der udfoldede sig selv) at spise af og næres ved en moders bryst i erotisk overgivelse. Det var fuldstændig fantastisk trygt, nært og uimodståeligt. Der var ingen skyld og skam - kun ren naturlig væren.
Jeg oplevede at tage en kvinde, som en mand ville tage hende: Dvs. at kunne bruge den maskuline bevægelse og energi. Gennem den fantasi foregik helt klart en integration af dyb femininitet og voldsom maskulinitet. Uden vold - men i total hengivelse til naturens kræfter i alle mulige menneskelige former.
Mit sind drev også fantasierne ud i det jeg vil kalde spirituelle orgasmer: Her udspillede scenerne sig i gudindetempler, udspændt mellem jord og himmel, elskende med naturens egen energi - uden krop og køn - men med usynlige energiers dans. En fallos, der rækker lige så langt op i himlen, som ned i jorden - og mig dansende ovenpå, mens jeg forbinder jordens fallos med himlens legeme. Jamen hvor fantastisk er det ikke?! Mindblowing.
Disse fantasier stod på i flere måneder, og på et tidspunkt overvejede jeg som sagt, om det var nødvendigt at udleve dem, for at finde ud af, hvor "alvorligt" det var. Det betød, at jeg tog mig sammen og fortalte det til min psykolog, hvor jeg for første gang sagde det højt til nogen (ud over antydninger overfor nære veninder). Hun tog det (heldigvis) dybt seriøst og foreslog mig at overveje nøje, hvordan jeg kunne gribe det an - og gjorde mig meget opmærksom på, at det er vigtigt for ens integritet og livskvalitet, at man tager sin seksualitet helt alvorligt. Derefter valgte jeg at tale med min kæreste om det, så vi kunne få mulighed for at gribe det an i fællesskab. Han var helt fantastisk imødekommende og havde stor respekt for mit "problem". Puha! Sikke en lettelse!
Og vups!: Da jeg først havde sagt det højt til betydningsfulde mennesker i mit liv - og blev mødt med stor respekt og samarbejdsvilje - da begyndte det at slippe sit tag i mig. Jeg begyndte at kunne give mig hen til mine behov på en måde, hvor det ikke kun foregik i min private, hemmelige verden. Den kvindelige kraft blev på en måde legaliseret (selvom jeg stadig ikke førte det ud livet). Og lige så stille fik jeg min lyst til mænd tilbage. Som om det der skulle til var, at den kvindelige lyst skulle have lov at folde sig åbent ud -så kunne den pludseligt være der side om side med min lyst til mænd.
Og så faldt der fuldstændigt ro på sagerne igen! Fantasierne fortog sig og jeg kom langt mere til stede i mit eksisterende parforhold, end jeg har været længe. Tak skæbne, hvor var det dejligt!
Mens jeg skriver dette tænker jeg: Kan jeg udgive dette? Er det ikke alt for grænseoverskridende? Men noget i mig har en stærk tro på, at det er en så naturlig, ren og frigørende proces, som jeg ville ønske alle kunne opleve - det har givet mig en langt større grad af bevægelsesfrihed i mit indre landskab. Og det har givet mig en utrolig dejlig bevidsthed om min egen kvindelighed, moderlighed og også min maskulinitet.
I denne kategori af selvudvikling har jeg læst to bøger, jeg gerne vil anbefale:
- Den nye tantra - forny din seksualitet og dit kærlighedsliv af Anne Sophie Jørgensen, Nyt Nordisk Forlag
- Seksualitet, selvudvikling og tantra - en vestlig vej af Neel Fasting, Borgen
Og helt ærligt: Vi har vel alle lyst til at have lyst til livet!?!
Så jeg er kommet frem til den konklusion, at jeg hellere vil vove pelsen og skrive om et (for mig) meget privat emne, hvis det kan give andre grønt lys for at overgive sig til nogle fantastiske forløsende indre oplevelser.
Indrømmet: Jeg synes det er en fantastisk måde at komme sig selv og livet nærmere på !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar