Når først bussen kører, så skal jeg ellers love for, at man ikke bare sådan lige kan komme af igen. Kender i det? Altså... jeg elsker virkelig at livet konstant forandrer sig, og at vi gør klogest i at forsøge at give os hen til flowet. Det er jo det der gør os så utroligt levende. Darwins "survivel of the fittest" har absolut sin berettigelse, - hvis der menes, at de mest tilpasningsdygtige overlever. For jeg skal da ellers lige love for, at alting kan forandre sig - bum.
Jeg ved bare også, at jeg kan være en kende ... øh ... tilbagelænet... afventende... Men så er det, at livet siger stop! Og minder mig om, at jeg skal tage det der ansvar - én gang til!
Nu er det ikke sådan at der er sket noget særligt over night, her hos mig. Min hjernenedsmeltning har selvfølgelig tændt en rød knap. Og så faldt jeg i tanken, at mit liv så en hel del anderledes ud for et par år siden. Og jeg kunne på ingen måde have regnet ud, at jeg ville stå hvor jeg gør i dag. Der er ligesom ikke noget, der forbereder os på turen, vel.
Ligesom en fødsel: Man kan høre nok så mange historier om andre kvinders fødsel, man kan læse om det og lytte på jordemodern. Men jeg må da nok sige, at intet af det kunne forberede mig rigtigt på den konkrete oplevelse. Og det er jo nok det samme med livet.
I går aftes så vi "The kids are all right" - super film. Og en pointe, der kan tilpasses min tankerække her: Ægteskab (og livet generelt) er hårdt arbejde. Nogle gange opfører man sig tåbeligt, fordi man glemmer perspektiverne og måske ikke får (beder om/tager imod) helt den hjælp på vejen, som man kunne behøve. Men det er det hele værd. Det er det heeeeele værd!
Den gode nyhed (som man opdager med alderen, måske?) er, at man bliver bedre til at være medbestemmende på at definere reglerne.
Jeg har da nogle opgraderinger, som jeg vil undersøge effekten af: De klassiske m'er: Mad, motion, meditation. (Har netop bestilt hjælpemidler: meditations CD'er (bl.a. for særligt sensitive) og en madbog, min psykolog anbefalede: "Spis dig glad")
Foråret inspirerer og min hjerne kalder på hjælp!
Emne: Cocktail af almindeligheder og spirituel forståelse gennem en personlig udviklingsproces. En søgen efter et højere perspektiv i et meget sanseligt liv. Formål: At opnå bevidst udvikling og bevare fred og sammenhængskraft. Og at være til inspiration for andre refleksionslystne danskere. Og så handler det måske også lidt om kaffe og chokolade (det grounder så godt!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar