Nedtur er Optur

Da jeg var barn svarede jeg altid, når nogen spurgte mig, hvad jeg ønskede mig i fødselsdagsgave: "Fred i verden". Det ønsker jeg mig stadig...

Mit største ønske er at blive fri og fredelig. Eller måske skal det formuleres sådan her: Jeg ønsker at genfinde min frihed. Og ikke nok med det: Jeg ønsker også at resten af verden må genfinde sin frihed. I hvilken form, den så end må komme.
Jeg tror nemlig det ligger nedarvet i os - som Adam og Eva, der ønsker at finde hjem til Paradisets have: De ved, hvordan der ser ud, og hvordan man har det, når man er dér. Sådan tror jeg også vi alle opdager det, når vi genfinder hver vores frihed.

Og med frihed knytter jeg ingen særlige føleslesmæssige oplevelser. Jeg er f.eks. ikke specielt glad i øjeblikket. Men jeg er alligevel fyldt af en stor grad af frihed, fordi jeg har tid til at være mig. Og det gør mig fredfyldt på en eller anden måde.
For mig handler det heller ikke om, hvad jeg laver: Bare det passer til mig, på det pågældende tidspunkt. Jeg tror der er stor og konstant forandring forbundet med frihed. Så at jeg går sygemeldt lige nu, har ikke noget at gøre med min følelse af frihed: Jeg ønsker også at føle frihed mens jeg arbejder. Det må være målet!

Sådan set anser jeg denne lange periode med nedtur på nedtur - som en kæmpe stor optur. Jeg er dybest set ikke i tvivl om, at jeg er ved at smide endnu en ham/pubbe på vejen i at folde mig ud. Og i den proces kan man sige, at jeg er syg - i virkeligheden er jeg bare ikke stærk nok til at håndtere verden som den ser ud i al almindelighed. Det er ret store krav, der stilles, når man skal kunne fungere på arbejdsmarkedet. Og der er ligesom ikke indregnet et behov for dyb reflektion og tilbagetrækning.
Og underligt nok: Selvom der ikke er meget overskud at komme efter her hos mig, så mærkes det alligevel så utroligt levende indeni. Jeg oplever en ufattelig levende, sansende rigdom. Kunne indre rigdom omsættes til kontanter, ville jeg have mange penge på kistebunden på nuværende tidspunkt.

En del af min optur handler om, at jeg får mulighed for virkeligt, virkeligt at mærke efter, hvad der er godt og sundt for mig. Før havde jeg masser af overskud - og så kunne jeg jo snildt lave alt muligt, som egentlig ikke gav så meget mening for mig. Men nu bliver jeg nødt til at sortere. Ikke bare grovsortere - nej, der skal finsorteres i alle kasser, for der er (stadig) ikke overskud til noget som helst overflødigt.
Selvom det selvfølgelig er drønhårdt på én måde, så er det alligevel er lettelse. Jeg laver en lang indre feng shui-proces.

Så her på Frejas Stemme, skriver jeg, når jeg kan komme til det. Det er ikke hver dag jeg får givet mig selv tid til at lade inspirationen flyde - men når jeg gør, er jeg taknemmelig. Jeg elsker den styrke, jeg får af at skrive, fordi jeg afklarer en del undervejs. Det, min ven, er totalt optur!