At prøve noget nyt

Jeg har været længe væk fra Frejas Stemme - det har været en hård uge. Sygdom og træthed og så ...

... så har jeg prøvet noget, jeg aldrig havde forestillet mig: Jeg har været ved psykiater.
For et halvt år siden bestod mit arbejde i socialpsykiatrien bl.a i at følge borgere til psykiater. Nu sad jeg der selv. Og det, mine damer og herrer, er en mærkelig oplevelse - at skifte stol.
Grunden er, at jeg har oplevet nogle belastninger på mit arbejde, der har påvirket mig i en grad, så jeg nu går sygemeldt med depressesion. Psykisk overbelastning og en voldelig borger var altså for meget for mit system. Og nu er min sag blevet taget op i arbejdsskadestyrelsen. Og til det skal de have en udtalelse og evt. diagnose fra en psykiater.

Jeg er selv terapeutisk uddannet og har arbejdet i psykiatrien - og kan sagtens se, at jeg har brug for min psykolog, vores parterapeut og nogle gode venner og familiemedlemmer, der kan være min trygge base i øjeblikket. At jeg går igennem en periode, der kræver at jeg tager min situation alvorligt, og at jeg tør lade mig transformere. Men at sidde og fortælle en professionel om min opvækst og min udvikling, mine tanker og følelser - det er altså virkeligt mærkeligt. Og at udfylde en test, så jeg kan få en evt. diagnose... puha.... Tanken om at kunne blive misforstået pga. et kryds i et skema strejfer mit sind og jeg skal lige koncentrere mig om at forholde mig til virkeligheden.
Jeg tror, der ligger så mange forestillinger i mig (og i de fleste andre) om, at når man går til psykiater, så er man virkelig plingeling. Selvom jeg ikke tænkte sådan om mine borgere ("for de havde jo bare brug for lidt hjælp") - så tænker jeg sådan om mig selv. Som om det er lidt svært for mig at indse, at jeg er syg. Måske skal jeg bare kalde det "fravær af normal styrke". For jeg føler mig ikke syg. Jeg føler mig bare overbelastet og træt.
Jeg ved godt, at det er for at kunne vurdere min sag, at det er nødvendigt med en psykiater. Og jeg ved også, at vi alle har træk i os, så vi under belastede forhold kan reagere på måder, der hører psykiatrien til. Min depression er virkelig og det er en psykiatrisk lidelse. Men at sidde der og føle sig sat i en "plingeling-boks"... det er skørt.

Så tilgiv mig mit fravær. Jeg skulle lige tænke lidt over mit liv, sygdom og sundhed.
Nu glæder jeg mig til weekend med fred og ro og praktisk arbejde. Skrue nogle knager i skuret - og måske en tur i haven?
Vi ses!