Universel vrede

Bare rolig - det bliver ikke en sur omgang. Heller ikke en vred omgang. Jeg HAR været både sur og vred. Men det har ændret karakter. Nej, det her handler om en mere universel vrede. Og det er noget andet end almindeligt vred og sur. Men man kan godt komme til at forveksle begreberne, hvis man ikke lige er opmærksom. Og så er det pludselig ikke til at finde hoved og hale i noget. Så det er godt at kende sin sunde vrede. Så bliver man ikke så sur. Det er i hvert fald min oplevelse... men hør nu her, vi skal tilbage til universel vrede. Først et lille oplæg:

Jeg har lige læst en dejlig bog: "Marias lære. Jomfru Marias pilgrimsrute" af Hans Lyngsgaard. En dansk arkitekt, der i en meditation blev kontaktet af Jomfru Maria og spurgt, om han ville genåbne hendes pilgrimsrejse. Han påtog sig opgaven og bogen handler om hans tur ned gennem Tyskland, Schweiz, Italien, Grækenland og Tyrkiet. Undervejs stifter han bekendtskab med en masse engle og andre godtfolk og naturvæsner fra nære og fjerne tider. Han bliver initieret og renset undervejs - alt efter hvilken energi, der ligger i naturen/landet hvor han befinder sig. Det er vældig, vældig interessant - hvis man tror på den slags (jeg ved, der sikkert er mange, der synes det er volapyk og børneleg - men jeg tror på det, og så er det jo bare virkeligt interessant).
Da han kommer til Grækenland, skal han bestå endnu en prøve. Det handler (kort fortalt) om at finde en god kontakt til det feminine væsen og livets strøm. Gaia holder på denne rejse til i en hule, og hun er meget afvisende og tvær. Vores pilgrimsven Hans, ønsker at kontakte hende, og forsøger at gøre det på en vældig maskulin måde - ved at give hende fysiske gaver og en sang, som, da han skal synge den, ikke kan huske melodien på. Han ærger sig over, at han ikke kan finde ind til hende - og han virker utryg ved hendes afvisning. Han beder endog om, at en ny kvindelig kraft må træde til. Dette har ingen effekt og ingen forløsning.
Hans bestod ikke prøven på netop denne strækning. Han var alt for fokuseret på sit ritual og alt for opmærksom på sin maskuline måde at tage kontakt. Så han glemte at lytte med sit hjerte.
Først da han vender tilbage året efter, for at forsøge at rette op på den mislykkede prøve, opnår han ægte kontakt. Han er nu åben og lytter - og Gaia fortæller om sit virke. Hun spørger om han vil tjene hende - og først da han overgiver sig til dette, får han sin indvielse.

Jeg blev utroligt berørt af denne beskrivelse i bogen. Jeg blev rørt et sted, hvor jeg mærker stor genklang i min egen kvindelighed. Den kvindelige afvisning og manden der forsøger at tvinge en kontakt igennem. Og den kvindelige insisteren på, at "hvis du vil mig noget, mister, så må du lytte på mig som jeg er." Gaia forstod virkeligt at vise Hans, at hvis han ville noget med hende, så måtte han gøre det ordentligt - med et åbent hjerte!
Jeg har en formodning om, at mange mænd forsøger at kontakte kvinder på præmisser, som kvinden i virkeligheden ikke har det godt med. At kvinden derfor lukker af for noget af al den store kvindelige kraft, der ligger derinde i hver enkelt af os. Når vi kvinder bliver mødt af mænd med lyttende ører og store hjerter, bliver vi langt mere kraftfulde. Det er det jeg selv oplever. Helt klart.
Ikke fordi vi skal overtage kraften fra mændene - nej, absolut ikke. Mændenes kraft er jo også vidunderlig.  Men jeg tror faktisk, at mænd også kunne opleve en større kraftfuldhed, hvis de blev mødt af en kraftfuld kvinde. Mænds og kvinders kraft er jo bare forskellige!

Og her kommer jeg til omdrejningspunktet: universel vrede. Bogens beskrivelse stemmer utroligt godt overens med tanker, jeg selv har gjort mig, så nu kommer de ud:
For jeg har virkeligt været vred før i tiden. Uden at vide hvorfor. Jeg har været utroligt vred på mænd (selv de mest skønne af dem). Jeg har følt mig som en sur, urimelig heks, uden egentlig at kunne sætte en finger på, hvad det handlede om.
Indtil tanken strejfede mig: Hvad nu hvis det ikke har noget at gøre med hverken mig eller mændene? Hvad nu, hvis det her er noget generelt? Og det løftede sløret for et AHA. For ser du - jeg tror faktisk at vi kan "huske" lang tilbage i tid. Jeg tror at kvinder er generelt vrede over mændenes doimans i den lange patriarkalske periode. Og mon ikke også mændene er vrede på kvinderne, over den lange matriarkalske periode, der var før vores tidsregning?
Og mon ikke der er mulighed for, at begge køn nu kan vække deres slumrende naturlige kræfter og lade dem folde sig ud, uden at lade det gå ud over det modsatte køn? Nu har vi jo alle prøvet at "have magten". Så vi kender både højdepunkter og faldgruber. Nu er der måske mulighed for, at vi kan lytte til hinanden og hjælpe hinanden med at folde en mere naturlig kraft ud.
Det håber jeg. Det kunne være så smukt. Og kigger vi rundt i samfundet, så er der jo masser af beviser på, at kvinder og mænd gerne vil lade hinanden vokse. Både privat, i politik og i erhvervslivet. Så lad os da glæde os over de fælles kræfter. Og lytte på hinanden. Så behøver vi nok ikke være universelt vrede ret meget længere...
Så kan vi nøjes med at være godt gammeldags vred engang imellem, når vi bliver helt almindeligt trådt over tæerne! Men tro mig - dét går hurtigere over end årtusinders gammel vrede!