Nu skrev jeg tidligere (i "tillid til processen"), at jeg måtte vedkende mig noget, jeg ikke brød mig om: at jeg var dybt, dybt ked af det.
Men jeg har da glemt en anden følelse, jeg ikke kan lide: Jeg er vred!
Puha. Den er svær. Pæne piger bliver da ikke vrede.
Jo de gør! Vreden kommer bare måske lidt senere, end der hvor den egentlig hører til. Forskudt vrede er ikke så behageligt, fordi det bliver så forbandet upassende.
Stakkels de mennesker omkring mig, som må stå for skud engang imellem, når jeg ikke kan finde ud af at placere vreden, hvor den hører til. Jeg håber ikke jeg laver uoprettelig skade...
Af hjertet tak til alle de fredelige sjæle, der kan håndtere sådan en dårligt skjult vred én som mig. Jeg lover hermed mig selv, at jeg vil øve mig i at udtrykke min vrede, der hvor den hører til - så det ikke sådan hober sig op og samler klistret fnuller i alle krogene. Det er jo næsten ikke til at få gjort ordentlig rent på det mentale arbejdsbord.
... tak min kære psykolog, fordi du får mig til at se, hvor støvet samler sig!
Emne: Cocktail af almindeligheder og spirituel forståelse gennem en personlig udviklingsproces. En søgen efter et højere perspektiv i et meget sanseligt liv. Formål: At opnå bevidst udvikling og bevare fred og sammenhængskraft. Og at være til inspiration for andre refleksionslystne danskere. Og så handler det måske også lidt om kaffe og chokolade (det grounder så godt!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar