Følelser

Sidder og hører James Blake - Limit to your love og tænker lidt over følelser. Gad vide, hvad det egentlig er. Følelser. Det optager mig selvfølgelig temmelig meget, fordi jeg til tider er oversvømmet af dem. Både de triste, de bange, de vrede og de glade.

I øjeblikket er de svære følelser en kæmpe motivation for mig. Fordi jeg vil transformere dem - det er alt for hårdt at have dem i mit system. Al den vrede, sorg og ked-af-det-hed. Heldigvis har jeg knækket den svære kode: Når jeg helhjertet tør anerkende dem, opløses de og antager ret smukke former i stedet for alle de hårde og ensomme kanter.

Men det kan nu være ret svært at komme helt derind, hvor jeg 100 % kan tage ansvaret for følelserne. De er ret svære at lære at kende, fordi de gør så ondt. Når de kommer for tæt på, kommer jeg til at flygte fra dem. Og når jeg flygter fra dem, kompenserer jeg ved at give andre skylden. Undskyld! Jeg prøver virkeligt at trække det hele hjem, hvor det hører til. Puha...

Heldigvis er der mennesker omkring mig, som holder ud og holder af. Jeg føler mig elsket - og når jeg oplever ensomhed, så ved jeg heldigvis, at det er op til mig selv. For der er dejlige, kærlige og vågne mennesker på hele kloden, som gerne vil sende mig en kærlig tanke, når jeg har brug for det.

Mit højeste ønske: At kunne balancere mine følelser, så de tjener mig - både i dybden og i højden. Jeg elsker mine følelser, men de skal ikke rende om hjørner med mig. De skal være mine indikatorer på om jeg er på rette vej.
Jeg ønsker, kære følelser, at i skal viderebringe mig informationer fra mit eget psykiske liv, - men please - tag mig i hånden, - ikke i røven!

Ovenpå denne smukke forårsdag med høj himmel og løfter om lys og varme: Der er håb! Altid håb! Knus fra tilfældige, almindelige mig...