Frejas stemme

Som noget af det første vil jeg gerne beskrive, hvorfor jeg har valgt at kalde min blog for "Frejas Stemme" eller "En Frejaners Stemme". Jeg hedder jo ikke Freja (men Pernille).
Når jeg bruger Frejas navn i titlen (i stedet for mit eget navn), er det fordi, meget af det jeg arbejder med i øjeblikket, klinger godt ind i symbolet Freja og Frejas energi. Og selvom min proces er personlig for mig, så kan man også anskue det som en universel proces - hvem her kender ikke til forandringer der går så dybt ind, at der ikke er nogen vej tilbage???

Egentlig ville jeg gerne have kaldt den "En Frejaners Stemme", men syntes alligevel, det blev for langt et navn. Jeg ved, der er mange over kloden, der interesserer sig for det samme som jeg - så jeg kan egentlig bedre lide det ubestemte ental i "En Frejaners Stemme". Så er der ligesom plads til, at vi er flere, der kan ytre os i Frejas navn.
Men... altså - det lavpraktiske vandt: "Frejas Stemme" er lidt lettere at gå til.

Jeg har ikke noget særligt forhold til Asa-troen (har dog læst samtlige Valhalla-tegneserier flere gange - mon ikke det tæller?). Men som jeg ved og har læst mig frem til, var Freja nordisk gudinde i Asa-troens myter.
Hele Asa-troen omhandler universets og jordens skabelse, den guddommelige kamp mellem det gode og det onde, undergang, ragnarok og genfødsel.
Freja selv var gudinde for kærlighed, elskov og frugtbarhed, rigdom, krig, død, magi og profeti. Hun levede i sorg uden sin mand, - han forsvandt kort efter deres giftemål. Nogle mener dette aspekt repræsenterer liv og død - årstidernes skiften.
Desuden tager hun imod de døde krigere (og måske kvinderne), der ikke er værdige til at komme ind i Valhalla.
Der er nogen der mener, at Freja overgår til skikkelsen som Jomfru Maria, da Kristendommen overtager scenen.
(kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Freja)

Og hvordan jeg så overfører dette til mit eget liv?
Jeg oplever selv, at hver gang jeg lader nogle af mine gamle psykiske forsvar falde, eller når nogle af mine gamle overbevisninger ophæves - reelt opleves det som om, en del af mig dør. For at "overleve" dette og forblive i psykisk balance (i stedet for at kæmpe imod), må jeg hengive mig til en proces af indre krig og død, kærlighed og tillid på et højere niveau end tidligere, alt sammen krydret med en smag af magi. Men for at kunne gøre det, har jeg brug for at hvile på en tryg baggrund af livets vilkår i moderlig kærlighed. Det tilbyder Freja mig.

Jomfru Maria tilbyder mig det samme, men ofte forbindes hun med en dogmatisk kristen og jomfruelig forståelse. Jeg tror absolut Jomfru Maria var et levende, varmt og sensuelt væsen. Jeg holder nu bare af den nordiske, meget jordnære og kropslige forståelse af Freja. Noget mere fanden-i-voldsk end den gode Jomfru Maria (men det er jo bare min personlige fortolkning!).
Freja levede (ligesom Maria) et stærkt liv med en sorg over en elsket mand. En sorg, som hun formåede at transformere og vokse igennem. Ligeså lever jeg med en sorg og en længsel. Ikke over en forsvundet mand - men over den indre mand-kvinde-dynamik, som er så svær at få den rette balance i. Dette er et konstant indrepsykisk arbejde, som jeg gerne påtager mig - men det er sørme en pænt stor opgave. Heldigvis giver det indre arbejde mig muligheden for med tiden at vokse og rejse mig som modent menneske.
En anden ting Freja står for, er profetiens gave. Når jeg forstår at tage mine intuitioner alvorligt, byder de ofte på evnen til profetisk virksomhed. Og det tror jeg at mange oplever. Det er nok bare ikke alle, der ønsker at bruge ord som profeti eller magi. Men tænk over det: Hvor mange gange har dine tanker ikke vist sig at blive til virkelighed? Enten fordi du har skabt det selv - eller fordi du bare kunne mærke det?

Det er intet mindre end ufatteligt, hvad livet kan byde os på af indre rejser, nervepirrende fald og mavesugende højder - når vi med åbent hjerte og troen på kærlighedens kraft hengiver os til (psykisk) liv, død og genopstandelse. Uden tilliden til det kvindeliges transformerende kraft, så er død bare død. Men vi har jo i os evnen til at genopstå.

Så når jeg kalder min blog for "Frejas Stemme", er det fordi jeg gerne vil sætte mine ord på den kraft, jeg opfatter som universelt kvindelig i de aspekter Freja står for (som ovenfor beskrevet). Jeg føler mig priviligeret, at jeg føler mig forbundet til denne energi, fordi den giver mig tryghed i at skabe de forandringer, der skal skabes i mit liv.
Jeg kunne også have kaldt min blog for "Fugl Føniks". For det vigtigste jeg vil formidle, handler om den transformerende kraft, vi hver i sær besidder. Men det endte på "Frejas Stemme". Så fik jeg også den kvindelige kraft med. Og nu ved du hvorfor.